Om

Inner tilbyder moderne organisationer i Norden afprøvede processer, der øger trivslen og livskvaliteten for den enkelte medarbejder. Vi ved nemlig, at høj medarbejdertrivsel har direkte indflydelse på kundeloyalitet og effektivitet. Et absolut grundvilkår for virksomhedens eksistens.

Inners forandringsfokuserede koncepter bygger på videnskabelig forskning og gedigen empiri, som giver reelle og holdbare resultater. Koncepterne sikrer, at organisationen har et initiativrigt og engageret personale, der møder friske og energiske på jobbet. 

Målet er, at personalet er på toppen og kan nyde livet! For herigennem sikres virksomhedens udvikling, produktivitet, kreativitet og i sidste ende organisationens succes.

 
Inner blev grundlagt i Sverige i 1992 og har de seneste år oplevet stor efterspørgsel på sine sundhedsstrategiske løsninger til organisationer på det svenske marked.
Da stort set hele Europa og en stor del af verden i disse år oplever negative helbredstendenser såsom en stigning i antallet af overvægtige, stigning i antallet af diabetikere, dårlig søvn og udbredt stress, opstod tanken om at tilbyde Inners løsninger på nye markeder. De negative helbredstendenser har nemlig ikke kun negativ indflydelse på individet men også for dennes arbejde. Et højere sygefravær, faldende effektivitet og dårligere humør er ofte konsekvensen.
Derfor besluttede Inner Sweden i 2016 at oprette datterselskabet Inner Denmark.

Vores vision er at skabe et sundere Norden gennem livsstilsforandringer ved hjælp af og fokus på; mental balance, kost og motion. Gennem medarbejdernes positive livsstilsforandringer skabes et stærkt fundament at stå på, når dagligdagens udfordringer skal tackles. 
Når hvert af de tre tandhjul mental balance, kost og motion fungerer og de kører godt indbyrdes, så er man et sundt og velfungerende menneske. De sundhedsmæssige effekter ved at arbejde med disse tandhjul er mange - eksempelvis:

  • Mindskes stressniveauet
  • Immunforsvaret styrkes og optagelsen af næringsstoffer øges
  • Mere overskud og energi
  • Musklerne styrkes og forbrændingen øges
  • Risikoen for depression mindskes og produktionen af velværehormoner øges
  • Vægten holdes nede
  • Søvnen forbedres
For organisationen betyder det, at hvert enkeltindivid præsterer bedre og udviser et personligt lederskab, der viser sig i øget effektivitet, initiativrigdom og fremmøde.
Vi arbejder med sundhedsfremme som hovedfokus, da dette er helt fundamentalt for at opnå effektivitet og dermed vækst via mennesker. 
For Inner er det afgørende at skabe vedvarende forandringer. Derfor arbejder vi også med specifikke fokusområder, som er med til at understøtte, at sundhedsfremme kan blive en succes.
 

Disse fokusområder er:

  • Aktivering af egetansvar 

  • 4M Ledelse 

  • Påvirkning i medarbejderens privatliv
     

Læs mere indgående om det herunder, hvor der er links til blogs om emnerne
 

Aktivering af egetansvaret er afgørende for organisationens succes!

At tage handling på sundhedsfremmende aktiviteter er et egetansvar som ligger hos det enkelte individ.
Vi ser mange organisationer tage velmente tiltag som frugtordninger, gratis medlemskaber i fitnesscentre, sunde alternativer i buffeten, foredrag, skridttæller konkurrence og interne motionsklubber.

Det er rigtigt godt med disse tiltag, der kan sætte gang i tankerne om egen situation og mange erkender da også, hvis de ikke allerede har gjort det, at de har behov for en større eller mindre livsstilsforandring indenfor mental balancen, kost eller motion.
Erkendelsen bliver dog sjældent omsat til handling og i de tilfælde, hvor de gør, bliver det ofte ved kortvarige forsøg på at skabe en forandring. Så resultaterne udebliver for individet og dermed også for organisationen.

Hvis man som organisation i stedet tager initiativer, der aktiverer egetansvaret hos individet ved at lade personen beslutte, hvad fokusområdet skal være; hvad har jeg lyst til at tage fat på og tilbyder hjælp til at formulere en konkret handlingsplan, der kombinerer det personlige udgangspunkt, kompetenceniveau og gode råd ift. indsatsområdet, så vil man som organisation opleve markante og vedvarende forandringer for individet og dermed også for organisationen.

Der er med andre ord to vindere – individet og organisationen! 

Altså er det centralt at aktivere egetansvaret – det fører til handling – som fører til forandring – i dette tilfælde bedre sundhed/trivsel – som igen fører til et højere fremmøde, stigende effektivitet og generelt bedre løsninger.
Læs mere om aktiveringen af egetansvaret her!

”Da jeg fik muligheden for igen at møde en coach (sidste gang var for 5 år siden, da Inner sidst var i virksomheden) var mit mål at gå ned i vægt og øge motionen. Ved at I kom i rette tid, samtalerne med coachen, helbredsscreening og mere motivation fra mig selv, så er jeg lykkedes.
På godt 2 måneder har jeg tabt 10 kg., sænket min fedtprocent, fået mere energi, orker at træne udenfor fx med gåture, er sluppet af med smerter i knæene og spiser bedre. Den rejse som jeg har taget, er det bedste, der er sket i lang tid – endeligt turde udfordre mig selv og sætte et mål”.


Örjan Hörner Anställd på Sandvik Coromant

Læs mere om aktivering af eget-ansvaret her

Er du fremtidens leder?

Hos Inner tror vi på, at fremtidens leder indeholder fire M’er:
  • MODIG – tør at gå udenfor sin komfortzone.
    Lederen er bevidst om, at status quo konstant er under udfordring og hun er villig til at teste, afprøve og modtage og komme med ideer, forslag og konstruktiv kritik. Kan tilsidesætte et umiddelbart behov for at blive i komfortzonen, for at høste frugterne ved at turde gå nye veje.
     
  • MODERNE – ser på et menneske som en helhed.
    Tager initiativer der kan aktivere egetansvaret hos medarbejderne. Anerkender at der er en stor sammenhæng mellem trivsel privat og trivsel på jobbet. Hvis der er udfordringer det ene sted, får det konsekvenser for det andet.
    Lederen arbejder således på at frigøre ressourcerne hos medarbejderne, ved konstant at understøtte trivsel på jobbet og PRIVAT.
     
  • MODEN – indser konsekvenserne af beslutninger eller fraværet af beslutninger.
    Tænker forebyggelse og forberedelse fremfor reparation og brandslukning. Tager kontrollen og agerer proaktivt fremfor at reagere og være på bagkant. Arbejder på at være klar til fremtiden og kunne imødekomme fremtidens udfordringer.
  • MORAL – tager ansvar for sig selv og dermed for andre.
    Giver medarbejderne mulighed for at sætte sig og nå individuelle mål og forstår at eget formål kommer før organisationens formål.
 
Læs mere om de 4 M’er her! 

Tænk 80/20 i HR arbejdet

Hvis du vil skabe en forandring der er vedvarende, så skal du også bruge energi og ressourcer på at styrke din medarbejders forandring og trivsel i den pågældendes privatliv.

HR afdelingernes tiltag og arbejde omhandler hos mange organisationer udelukkende det arbejdsmæssige, såsom jura, kontraktforhold, arbejdsmiljø, rekruttering, kompetenceudvikling osv. HR ressourcerne skal naturligvis hovedsageligt fokuseres på det arbejdsmæssige, men hvis man også ville bruge bare 20% af ressourcerne på tiltag, der rækker udover det arbejdsmæssige, kan det få en stor positiv effekt på medarbejdernes trivsel.

Selvom vi bruger meget tid, for de flestes vedkommende omkring 8 timer i hverdagen, på arbejdspladsen, så ligger hovedparten af vores tid dog stadig i privatlivet; 16 timer i hverdagen og hele weekenden. Vores vaner og gøremål i privatlivet har derfor stor betydning for vores arbejdsindsats.

Hos Inner tror vi på, at vi som organisationer skal bruge mere energi på at påvirke medarbejdernes privatliv positivt til glæde for både medarbejderen og organisationen.

Læs mere om 80/20 i HR arbejdet her!

”Vi har igennem mange år lavet et omfattende arbejde med trivslen, men har ikke følt, at vi er nået ud til alle. Vi blev nysgerrige på Inners koncept om livsstilsforandringer med en forelæsning og individuel coaching. Det viste sig at være et vellykket koncept eftersom det omfatter både kost, motion og mental balance. Områder hvor alle kan gøre små forbedringer for at få det bedre. At alle ansatte får egen tid med en coach og kunne sætte egne mål oplevedes som meget positivt. ”Det her er det bedste, I har gjort”! Er bare en af mange kommentarer, jeg har fået”.
Tanja Lindgren Personaleudviklingschef Borås Energi och Miljö AB
 

God medarbejdertrivsel er afgørende for at opretholde kundeloyalitet

Som virksomhedsleder er der mange ting at have fokus på. Så hvorfor overhovedet arbejde med trivsel via sundhedsfremme.
Det er simpelthen fordi vi ved, at høj trivsel blandt andet har positiv indvirkning på kundeloyalitet. En afgørende faktor for at hjulene i virksomheden kan køre rundt.

En gruppe forskere fra Harvard University har udviklet teorien om serviceværdikæden (The Service Profit Chain), som bl.a. viser en direkte sammenhæng mellem kunde- og medarbejderloyalitet. Teorien viser også, at loyalitet skabes gennem menneskelige relationer. Både kunder og medarbejdere er mennesker, som vil ses, høres, accepteres og anerkendes i ord og handlinger.
Serviceværdikæden viser tydeligt, at hvis medarbejderne har gode rammer og et meningsfyldt job, så smitter det af på indsatsen og kvaliteten af det udførte arbejde. Det kommer kunderne til gode både i form af et bedre produkt og en bedre service, som i sidste ende fører til stærkere relationer og styrket kundeloyalitet.

Læs mere om sammenhængen her og hvad Richard Branson siger om sammenhængen mellem glade medarbejdere og kundeloyalitet!

http://www.loyaltygroup.dk/dk/nyheder-inspiration/artikelarkiv/2017/kundeorientering-i-hr-de-oekonomiske-argumenter/